edelmann-telefonpasning

– Så har vi jobbet til dig!

Vi har med stor glæde fået tilgang af flere nye kunder i vores portefølje.
Derfor søger vi 2 nye fuldtidsmedarbejdere til vores call center og liebhaver kontorudlejning i Hellerup.

Vores virksomhed er kendetegnet ved en flad, åbenhjertig og levende struktur. Vi værner om sunde værdier, rettidig omhu, det gode kollegaskab og den positive tilgang til udfordringerne. Hver eneste jobfunktion hos os er vigtig. Vi er ét team og vi løfter i flok for at nå vores fælles og ambitiøse mål!

Vi er et lille dynamisk team af engagerede medarbejdere, der alle arbejder for at sikre en høj service for vores kunder.

Vi kan tilbyde dig:

  • Et selvstændigt job i moderne rammer i hjertet af Hellerup
  • Mulighed for selv at præge stillingen og udviklingen i jobbet
  • Et spændende job, hvor dagene aldrig er ens
  • Vi har mange telefoner og opgaver i luften hele tiden, som du og dine kollegaer skal gribe på højt niveau og tempo
  • Vi har åben alle hverdag fra 08,00 til 17,00, med rullende vagtplaner
  • Professionel oplæring i alle vores telefon & IT systemer
  • Sammenhold og engagement – både i afdelingen, men også på tværs af organisationen
  • Løn efter dine faglige kvalifikationer

Stillingerne besættes så hurtigt som muligt, men vi venter gerne på de helt rette kollegaer.

Du er:

  • Serviceminded til fingerspidserne, så kunden altid får den bedste oplevelse
  • Du arbejder med høj akkuratesse og høj detaljegrad i alle dine arbejdsprocesser 
  • Positiv og vindende i dit væsen
  • Erfaring fra service, advokat, revisionsbranchen og online telefon salg / pasning er en fordel
  • Stor IT forståelse er et krav
  • Vi taler engelsk, tysk og skandinavisk med vores kunder
  • Skriftlig fremstilling på højt niveau på Engelsk og dansk
  • Du besidder gode grundværdier, og ser dig selv som team player
  • Du har erfaring med at arbejde i et højt tempo, i en servicevirksomhed

Yderligere oplysninger fås ved henvendelse til direktør Helle Edelmann på tlf. 40 50 88 33. Vi indkalder løbende til samtaler, så send allerede i dag din ansøgning samt relevante bilag til he@telefonpasning.com mærket: ”Ny kollega”

Edelmann kontorservice servicerer over 150 virksomheder i hele Danmark, med telefonpasning, vi er den digitale og personlige receptionist.