Helle Edelmann

En ny eller nuværende kundes første møde med din virksomhed sker ofte via telefonen. Og modtagelsen kan have stor betydning for den videre relation. Derfor kan telefonpasning ikke overlades til tilfældigheder, telefonsvarere eller overfladiske call-centre, hvor mange forskellige personer besvarer virksomhedens opkald. En personlig og nærværende oplevelse er afgørende for kunden.
Hos Edelmann Kontorservice sætter vi os grundigt ind i din forretning. Vi sørger altid for, at den der besvarer dine opkald kender din virksomhed og kan håndtere dine kunder personligt og professionelt. Vi tilbyder en række specialiserede løsninger, der alle betyder, at du kan fokusere på din kerneforretning og slippe for at tænke på rekruttering, vagtplaner, ferie og sygdomsramt personale. Samtidig får du mulighed for at holde virksomhedens telefoner åbne i op til 9 timer om dagen.
Vores moderne og teknisk avancerede løsninger giver en lang række muligheder, så jeres løsning kan opbygges nøjagtig, som I ønsker det. Vi kan stille telefonnumre til rådighed efter behov, og vi kan opkobles på alle kalendersystemer, så vi altid har det fulde overblik over din tilgængelighed. Vi taler dansk, engelsk, tysk, fransk og forstår naturligvis alle de nordiske sprog.

Edelmann Kontorservice sørger for at vores telefon altid besvares hurtigt og professionelt. De kender vores forretning og kunderne bemærker slet ikke at telefonen besvares eksternt. Når der ikke kan stilles om til den relevante medarbejder får vi altid udførlige beskeder, så vi nemt selv kan følge op. Jeg kan på det varmeste anbefale at udlicitere receptionistfunktionen til Edelmann Kontorservice.”

Hvad gør vi

Alle indgående kald på Jeres hovednummer besvares af en fast stab af erfarne, veluddannede medarbejdere, som sidder i vores hyggelige lokaler på Strandvejen i Hellerup. Vi har åbent mandag til fredag fra kl. 8.00 – 17.00. Vi er specialiseret i håndtering af indgående telefonopkald for mange typer virksomheder i hele Danmark. Fællesnævner for vores kunder er, at de ønsker en personlig telefonpasning af meget høj kvalitet, som kun kan leveres af entusiastiske og engagerede medarbejdere med sans for små men vigtige detaljer.

Vi gør en forskel

Vi er sikre på, at vi kan gøre en forskel for dig og din virksomhed både personligt og økonomisk. Hvis du endnu ikke er helt overbevist så tag en time ud af kalenderen og book et møde med os. Så kan vi fortælle meget mere om, hvad vi kan gøre for dig og ikke mindst dine kunder.

Hårde facts

Konverteringsraten på indgående kundehenvendelser er ekstremt vigtig for vores kunders nuværende og fremtidige indtjeningsmuligheder. Vi er med til væsentligt at forbedre vore kunders salg – og dermed indtjening – fordi kundehenvendelsen altid bliver besvaret og behandlet professionelt. Vi kan passe telefoner alle hverdage fra kl. 8-17 og den høje tilgængelighed medfører højere indtjening.

Nutidens tendenser i erhvervslivet

Undersøgelser viser, at kunder, der skriver en e-mail eller besøger en hjemmeside med henblik på køb af et produkt eller en serviceydelse, er mindre seriøse end de kunder der, ringer. Folk, der ringer, er således mere motiverede for at foretage et køb og dermed konvertere til kunder. Det er derfor meget vigtigt, at de indgående kundehenvendelser bliver håndteret professionelt. Vi lægger vægt på et indgående kendskab til vores kunder, men er på den anden side heller ikke så store, at vi ikke er i stand til at levere en specialiseret personlig telefonpasning af meget høj kvalitet.

Vores forretningskoncept er enkelt

Vi har valgt udelukkende at koncentrere os om at forfine og udvikle vort produkt, som alene er telefonpasning af meget høj kvalitet. Vi har som led i vores bestræbelser på at levere markedets førende telefonpasningsservice anskaffet det mest moderne udstyr og software.

Pakkeløsninger – ikke fra os

Vi tager altid udgangspunkt i vore kunders individuelle behov og ønsker og ligger i det hele taget stor vægt på at levere en personlig service til vores kunder. Det er vores erfaring, at vi på den måde bedst bliver i stand til at skabe merværdi for vores kunder i form af øget salg og afsætning af produkter eller serviceydelser.

Hvordan kommer vi i gang med telefonpasning?

For at kunne håndtere vores kunders indgående telefonopkald og yde en personlig service, er det vigtigt at have et godt og fortroligt samarbejde. Derfor sætter vi en ære i udadtil overfor vores kunders kunder at fremstå som en integreret del af vores kunders virksomhed.

Vil du i gang, skal du kontakte Helle Edelmann på (+45) 88 77 47 00 for nærmere drøftelse. Vi udarbejder gerne et uforbindende tilbud baseret på din virksomheds individuelle behov og ønsker. Vi er i høj grad konkurrencedygtige på kvalitet og pris. Du er også velkommen til at skrive til he@telefonpasning.com eller benytte kontaktformularen her.

Se alle mulighederne i vores produktbrochure …

Læs vores brochure

… eller kontakt os nu for mere information

Ring (+45) 88 77 47 00 for en uforpligtende dialog om jeres specifikke ønsker, eller modtag information om mulighederne med posten. Edelmann Kontorservice er til at tale med! Udfyld kontaktformularen og vi kontakter dig hurtigst muligt.